kunstgruppen.dk
Kontakt os
kunstgruppen.dk
Kontakt os

Udstillingspraksis i Kunstgruppen Djurs

Tilmelding:

Når man tilmelder sig en udstilling, forventes det at man deltager i de følgende møder og at man ligeledes opmærksomt læser og responderer på udsendte mails. Der vil desuden ofte være en dato for eventuel betaling, som man bedes overholde.

Forberedelse:

På møderne op til udstillingen, fordeles de forskellige opgaver og eventuelt tema og andet aftales. Der vil blive udsendt et referat af de aftaler de deltagende bliver enige om, så man kan holde sig ajour. 

Vagttjenesterne fordeles ligeligt mellem de forskellige udstillere og man skal melde ind i god tid, hvilke dage man kan og ligeledes være på forkant med, hvilke dage man har fået tildelt.

Er der spørgsmål eller forhold vedrørende aftaler, der ikke kan blive enighed om gennem dialog, kan det løses ved afstemning.

Opsætning:

Det forventes at alle deltager i opsætning af udstillingen lige fra det fastsatte begyndelsestidspunkt til det fælles ligeledes aftalte afslutningstidspunkt. Det forventes, at alle deltager efter bedste evne og formåen. Gør gerne opmærksom på, hvis dit helbred begrænser deltagelse i visse opgaver.

Inden afslutningen af opsætningen gennemgås og bedømmes opstillingen af de udstillede værker, enten ved fælles gennemgang eller gennem en tidligere aftalt (intern) kurator eller to.

Det er her først og fremmest det fælles udtryk og samspillet mellem værkerne, der lægges vægt på. Hvad angår antallet af værker, så vægtes kvalitet frem for kvantitet.

I udstillingsperioden:

Dagens gang, antal besøgende, eventuelle salg og den praktiske kommunikation fra dag til dag foregår fortrinsvis gennem en vagtbog.

Afslutning:

Det forventes, at alle deltager aktivt og efter bedste evne i nedtagningen af udstillingen lige fra det aftalte mødetidspunkt og til alt er ordnet og på plads.

Der bliver efter udstillingen afholdt et evalueringsmøde.

Udarbejdet af Janni Krøjer Svendsen

Vedtaget af bestyrelsen den 26. maj 2026

Foreningens CVR-nummer: 30231937

Djurslands Bank reg.nr.7301, kontonr. 1030423

Årligt kontingent: 700 kr

Skriv til Webmaster eller send sms til 42 68 54 80

Webdesign: https://kunstnerhjemmeside3000kr.dk

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE