Keramikfugle

Det starter altid ens. Jeg sidder med en lille, anonym lerkugle i hånden. Den er kold og fast, men efterhånden som jeg ruller den mellem håndfladerne, spreder varmen sig. Jeg begynder at trykke her, glatte lidt dér, og pludselig – næsten som ved et trylleslag – kigger en lille fugl frem.

Det er magisk, hvordan en simpel form kan give så meget genlyd i kroppen.