[one_half]KUNSTgruppen DJURS har gennem de seneste år udstillet i Ebeltoft i Påsken, og denne fine tradition følges op igen i år med gruppens 4. Påskeudstilling. På udstillingen i år kan man se værker af hele 12 kunstnere i de lyse lokaler i Aktivitetshuset på Nørre Allé 4 i Ebeltoft. I år kan man se værker af 9 billedkunstnere, en skulptør, en kunstfotograf og 1 keramiker. Flere af kunstnerne har udstillet på censurerede udstillinger.

Som altid, når KUNSTgruppen DJURS udstiller, spænder de kunstneriske udtryk vidt. Det gælder også årets udstilling, hvor der vises poetiske naturinspirerede billeder og billeder, der mere er inspireret af story-telling. Der vises kraftfulde skulpturer i jern, stål og granit, unika keramiske værker og unikke ”fotorier”, som kunstfotograf Mogens Greve kalder sine unikke fotografiske værker.

Påskens udstilling rummer en del helt nye værker, og der bliver tale om en flot udstilling, som publikum kan glæde sig til at se. Kunstnerne glæder sig til gengæld til at møde publikum. Det er altid inspirerende at få en snak med publikum, siger en af udstillerne Vibeke Nilars. Den feed-back, man får fra publikum, er ofte ny inspiration til nye værker.

Alle kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, så der bliver rig mulighed for at få en snak om værkerne og arbejdet med at skabe dem.

Sidste år besøgte omkring 700 gæster vores Påskeudstilling i Aktivitetshuset, og det besøgstal, håber vi da at øge igen i år, siger den nyvalgte formand for KUNSTgruppen DJURS Nete Thomsen.

Kunsthistoriker Henrik Andersen har sagt ja til at åbne årets udstilling ved ferniseringen Skærtorsdag kl. 13.00. Alle er velkomne.

Der er fernisering Skærtorsdag den 2. april kl. 13.00

Kom og besøg udstillingen i dagene 2. – 6. april 2015. Der er åbent hver dag fra 10.00 – 16.00.

Adressen er Aktivitetshuset, Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft

FAKTA I
Påskens udstilling viser værker af billedkunstnerne Anette Vendelboe, Bodil Bossy, Janni Krøjer, Gitte Müermann, Mary Tuxen, Nete Thomsen, Preben Bjerg, Susanne Mosegaard, Vibeke Nilars.
Herudover udstiller skulptør Ingolf Steffensen, kunstfotograf Mogens Greve og keramiker Lars Ibsen

FAKTA II
KUNSTgruppen DJURS består af mere end 30 kunstnere og kunsthåndværkere fra Djursland og opland.
Gruppen arbejder på at fremme forståelsen af kunst, kunsthåndværk og kunstneriske værdier gennem udstillinger, foredrag, kurser, kunstnerbesøg og ekskursioner.
Se kunstnerprofiler mm. på www.kunstgruppendjurs.dk

[/one_half]

[one_half_last]Plakat A4

Ingolf Steffensen
Ingolf Steffensen, Påskeudstilling 2015
Lars Ibsen
Lars Ibsen, Påskeudstilling 2015
Mary TUXEN
Mary Tuxen, Påskeudstilling 2015
Susanne Mosegaard
Susanne Mosegaard, Påskeudstilling 2015
Vibeke Nilars
Vibeke Nilars, Påskeudstilling 2015
Mogens Greve
Mogens Greve, Påskeudstilling 2015
fugleperspektivets illussion 1
Nete Thomsen, Påskeudstilling 2015

[/one_half_last]