Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Hans Nielsen udstiller på Aros Privathospital

2. januar 2019 - 28. februar 2019


Fotograf

Hans S. Nielsen
Stationsvej 16
8581 Nimtofte
Tlf: 29 85 69 84
 

Send mail til Hans

 

 

 

Website: 42fotografiker.dk/



Jeg har hele mit liv lavet billeder. Det har især drejet sig om tegninger, grafik og en del maleri – olie på lærred. Det har alt sammen været i perioder – der har været arbejde, børn og husleje der også skulle passes. Ved siden af maleriet har fotografiet hele tiden været der. Det startede for alvor da jeg underviste i foto for ca 40 år siden. Siden har jeg – samtidig med mit arbejde som folkeskolelærer – haft et lille enmandsfirma hvor jeg fotograferede bryllupper, portrætter osv.

For omkring 10 år siden begyndte jeg mere og mere at se fotografiet som et kunsterisk udtryksmiddel. Ved siden af det digitale har jeg indtil for nyligt holdt fast ved det analoge mellemformat. Hvad kunstfoto angår, har jeg haft en del overvejelser omkring analogt eller digitalt. Det er en længere historie, men her vil jeg blot sige, at jeg nok fremover vil anvende digitalt foto også til kunstfoto. Da jeg begyndte at tage fotografiet alvorligt som kunstfoto, fik jeg pludselig meget at tænke over. Det var ikke nok for mig blot at finde en pæn solnedgang og så registrere den på bedste mekaniske vis. Fotografiet har jo den egenart, at det forholder sig nærmest pedantisk til motivet. Man siger at fotografiet ikke lyver – eller man kunne sige at fotografiet giver mange svar.

Den lidt slikkede æstetik er imidlertid ikke det udtryk jeg er ude efter. Jeg har haft overvejelser omkring fotografiets virkemidler og specifikke egenskaber. Hvad er et godt billede? Er det et godt billede fordi motivet er godt, eller kan et billede have kvaliteter der mere går på det der foregår på billedfladen, lys, skygger, former? Skal fotografiet fortælle noget eller advokere for noget, eller skal fotografiet stå som et æstetisk udtryk på en flade? Eller begge dele?Man kunne også overveje hvorfor man laver billeder. Hvad er meningen med at lave kunstfoto? Har det en dekorativ funktion eller måske ligefrem en terapeutisk virkning?Kunne man forestille sig, at man kunne komme i nærheden af et seriøst æstetisk udtryk, der kunne se tingene på nye måder – måske stille flere spørgsmål end give svar? Det er den type af spørgsmål jeg har brugt en del tid på de sidste år. Jeg har nogle ambitioner med mit kunstfoto, og jeg prøver selv at leve op til dem. Det lykkes nogle gange, men det er ikke nemt.

Detaljer

Start:
2. januar 2019
Slut:
28. februar 2019
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Kunstgruppen Djurs

Sted

Aros Privathospital
Skejbyparken 154
Aarhus N, 8200 Danmark
+ Google Map